Det robuste elektroniske låsesystem

Medeco XT er et robust elektronisk låsesystem, der kan installeres på de fleste eksisterende låse og med intelligente genopladelige nøgler og webhosted data analytics, så du let kan få overblik over hændelser, nøgler, brugere og låse i dit system.

Brug eksisterende låse

Medeco XT-cylindre findes til de hyppigst forekommende låsetyper i Danmark og kan også leveres som hængelås, pengeskabslås, industrilås og skabslås. Fordi cylinderen får sin strøm fra nøglen, kan du installere den på eksisterende låse og dermed spare udgiften til en el-lås.

Fleksibel intelligent adgang

Medeco XT-nøgler kan programmeres med individuel adgang til enkelte cylindre og med fuldt fleksibel kalender og tidsstyring. På den måde kan du give medarbejderen lige nøjagtig de rettigheder, der er behov for og ikke mere.

Nøgler med bluetooth og app

Medeco XT-nøgler kan leveres med Bluetooth og kan få opdateret rettigheder via en app til iOS eller Android, eller en ekstern programmeringsenhed, så du som administrator let og fleksibelt kan give dine medarbejdere adgang, når de har behov for det – og ikke før.

Tidsbegrænsning af adgang

Du kan frit vælge hvor længe nøglerne skal fungere, inden brugeren skal validere dem. På den måde kan du f.eks. have et valideringsinterval på ganske få timer for medarbejdere der altid har en programmeringsenhed med sig, eller på flere måneder for faste brugere der betjener ikke-kritiske installationer.

Du kan også regulere hvilke dage og tidsperioder nøglerne fungerer i, så medarbejderne kun kan benytte deres nøgler på de tidspunkter der er ønsket.

Reducér risikoen ved mistede nøgler

Fordi du nemt kan udprogrammere tabte nøgler og fordi du kan sætte både tidsbegrænsning og valideringsintervaller på nøglerne, kan du reducere risikoen ved tabte nøgler markant.

Fuld hændelseslog og intelligent dataanalyse

Systemet hostes på Medecos database og giver dig en komplet log over alle hændelser i systemet, med tid- og datomærkning, og stærke værktøjer til at analysere på hændelser.

Robuste nøgler og låse

Medeco XT-nøgler og cylindre er bygget til at blive brugt og egner sig særligt godt til udsatte miljøer, som f.eks. havne, lufthavne, industri, offshore, nøglerør, vand- og energiforsyning, osv.

Fordi nøglerne kan oplades og programmeres eksternt, kan f.eks. serviceteknikere eller eksterne håndværkere blot have udleveret en nøgle uden rettigheder, som de kan oplade med en almindelig mobiltelefonoplader og derefter få tildelt rettigheder af administrator via deres mobilapp, når der er behov for det – og ikke før.

Medeco XT egner sig særligt godt til organisationer hvor sikkerhedspolitiken er, at nøgler udleveres om morgenen og afleveres igen ved arbejdstids ophør. Til Medeco XT kan du bl.a. få et nøgleskab hvor nøgler ikke bare kan genoplades, men hvor de også kan modtage deres programmering inden medarbejderen møder.

Medeco XT egner sig særligt godt til organisationer hvor sikkerhedspolitiken er, at nøgler udleveres om morgenen og afleveres igen ved arbejdstids ophør. Til Medeco XT kan du bl.a. få et nøgleskab hvor nøgler ikke bare kan genoplades, men hvor de også kan modtage deres programmering inden medarbejderen møder.

Se filmen om Medeco XT her, eller læs mere her.