Tværsnit af en Medeco cylinder.

Vi siger, at cylindrene er hjertet i ethvert låsesystem, og at de bedste kommer fra Medeco. Vi er måske lidt partiske, men der er heldigvis mange der giver os ret.

Simpel, men effektiv

Det unikke ved Medeco cylindrene er, at konstruktionen på en gang er både simpel og særdeles effektiv. Hver gang en nøgle indsættes i en Medeco cylinder, skal den løfte cylinderens stifter til den korrekte højde, og dreje dem til den korrekt vinkel før cylindren vil tillade åbning. På den måde kan vi opnå en meget høj sikkerhed, med relativt få mekaniske dele, hvilket er en af årsagerne til at Medeco cylindre holder længe

Alle understifterne i cylindren (dem der rører nøglen) er overfladebehandlet med hårdt krom, for give en lang levetid. Stifterne hviler ikke i bunden af nøglernes hakker, men på hakkets flader. Derfor vil selv en kraftigt slidt stift kunne åbne korrekt.

Af samme årsag er Medeco et godt valg til døre der bruges flittigt, som f.eks. gadedøre, porte o.lign.

Til Medeco BiLevel låsesystemer kan der leveres cylindre i både høj- og standard sikkerhedsklasse. Den normale medeco cylinder er en højsikkerhedscylinder, men til sekundære rum, og steder hvor der ikke er behov for den høje sikkerhed, kan du spare lidt penge ved at vælge den mindre avancerede cylinder i standard sikkerhedsklassen. På udvendige døre bør du altid vælge højsikkerhedscylindre.

Gode råd om cylindre

Medeco cylindre kan selvfølgelig slides op, men du kan selv gøre meget for at forlænge levetiden ved at smøre en eller to gange årligt med WD-40 eller en anden god låsespray. Sidder din medeco cylinder meget tæt på havet, skal du smøre noget oftere. Sidder din cylinder I meget støvede omgivelser, skal du bede din forhandler om at smøre, og derefter tørre cylinderen ud, så der ikke er noget væde tilbage i cylindren, som kan binde støvet. Du må ikke bruge olie, silikone eller grafit til smøring, da det har nogle uheldige negative bivirkninger.

Nye medeco cylindre er samlet med meget små tolerancer. Derfor vil du ofte opleve, at en medeco cylinder går stramt de første gange du bruger den. Det er helt normalt, og efter få dages brug, vil den være “kørt til”.

Som med alle andre højsikkerhedscylindre, er der visse ting en medeco cylinder ikke kan lide. Især skal du passe på, der ikke kommer sand i cylindren, da det virker som et stykke meget groft sandpapir, der kan slide cylindren op på rekordtid. Husk derfor god afdækning, hvis husets facade skal sandblæses. Husk at tørre din nøgle af inden brug, hvis du kommer lige fra stranden.

Medeco låsecylindre fås i mange varianter
Medeco cylindre fås i mange forskellige udformninger, så du altid kan finde en variant der passer.